Studiegruppe

Jeg havde i starten af projektet glemt, at man skulle være med i en studiegruppe, og var derfor ikke i en i den første uge. I projektets anden uge stod jeg og talte med Mads og Justine, som spurgte, om jeg ville være i studiegruppe med dem, hvilket var sådan jeg fandt min gruppe. Jeg lavede det meste af mit arbejde alene og talte ikke så ofte med dem; de snakkede derfor primært sammen. I vores første opkald hjalp jeg Mads med at løse et par problemer, han havde med sin hjemmesides responsivitet. Bortset fra det har vi mest diskuteret, hvad vi skulle lave til projektet, og givet hinanden feedback. Det har primært været Mads og Justine, der har talt sammen, hvor Mads har hjulpet Justine, men jeg har deltaget i snakken, når jeg har haft tid.

Refleksion

Selvom jeg ikke har været så aktiv i min studiegruppe, har det alligevel været utroligt værdifuldt at have nogen at tale med. Det har også været rart at tale med andre om, hvor langt de var i processen, så jeg ikke begyndte at panikke over at være bagud. Selvom det var en lille indsats, hjalp den kode, jeg forklarede Mads under vores første opkald, mig selv med at forstå min kode endnu bedre. Dette er helt sikkert noget, jeg vil forsøge at gøre i højere grad i fremtiden.