Introduktion
I denne workshop skulle vi løse en masse forskellige logiske opgaver. Formålet var at løse forskellige problemer ved at bruge basale kommandoer som Inbox, Outbox, Jump og CopyFrom til at flytte og manipulere tal på et samlebånd. Vi blev introduceret til de første par opgaver en ad gange før vi fik dokumentet med resten af opgaverne til sidst.


Opgaver
Vi startede ud med kun at have to kommandoer, Inbox og Outbox, som vi skulle bruge til at rykke nogle kasser fra et samlebånd til et andet.
Ved level 2 fik vi så kommandoen Jump, som kunne hoppe tilbage i instrukserne og fungere som et loop.
I level 3 fik vi så CopyFrom som gjorde at vi kunne kopiere en kasse ad gangen, fra et bord med en array af kasser, og flytte den et andet sted hen.
I Level 4 blev vi introduceret til CopyTo, som gjorde at vi kunne kopiere den kasse vi havde i hænderne på en af pladserne på bordet, altså 0-5.
I level 5 blev vi introduceret til Add, som gjorde det muligt at lægge værdien af den kasse, man har i hænderne, sammen med værdien af en af kasserne på bordet.
I level 6 blev vi introduceret til JumpIfZero, som kan hoppe til et andet sted i instrukserne hvis den værdi man har i hænderne er lig med 0, så den kunne bruges til at lave en slags if-else struktur i koden.
På level 7 fik vi ikke nogle nye kommandoer, vi skulle bare sortere i bordet, altså vores array, og kun sende nuller til Outbox.
I level 8 fik vi kommandoen Sub, som er det modsatte af add, hvilket vil sige at den trækker den værdi man har i hænderne fra den plads man vælger på bordet.
På level 9 fik vi endnu en kommando, den hed JumpIfNegative, så den fungerede ligesom JumpIfZero bare med negative tal i stedet for nul.
Level 10 nåede vi ikke at gennemføre, men der blev vi heller ikke introduceret til en ny kommando.



Refleksion
Jeg synes at det var en virkelig fed og interessant workshop. Det var en ret stor overraskelse da vi ankom og fik at vide at det ville være en fysisk workshop i stedet for noget digitalt, eftersom at det var kodning, men jeg synes at det fungerede super godt. Det gav et helt andet perspektiv på JavaScript og gjorde det virkelig let at forstå, hvordan loops, if-else og arrays bl.a. fungere. Jeg synes dog måske at den ville have hjulpet mere hvis vi havde haft den tidligere i semestret omkring der hvor vi rent faktisk fik vores undervisning i JavaScript. Men jeg har helt sikkert fået en del ud af det som jeg kan bruge næste gang jeg skal kode noget.
En anden ting jeg dog synes var lidt ærgerlig ved workshoppen var at vores ene underviser var syg, så vi havde kun en til at tjekke om det vi lavede var rigtigt, hvilket fik det hele til at gå ret langsomt i starten hvor vi ikke havde adgang til resten af opgaverne, men skulle følges ad med de andre grupper. Udover det var det en fed workshop.