Intro Projekt

Start

I starten af intro-ugen fik vi to sedler; på den ene skulle vi skrive én ting, vi hadede, og på den anden én ting, vi elskede. Til dette projekt skulle vi trække to sedler fra en pulje med alle de indsamlede sedler fra starten af ugen, en seddel fra den pulje der repræsenterede det vi hader, og en ting fra den pulje der repræsenterede det vi elsker. Vi trak “musik” som vores “elsker” og “uinteresseret” som vores “had”.

Storyboard

Vi startede med at brainstorme forskellige ideer og endte med at lande på en historie om et talentshow, hvor dommeren var uinteresseret i musikken fra deltageren til audition, hvilket gjorde deltageren sur. Efter vi havde besluttet os for historien, lavede vi et hurtigt storyboard for at finde ud af, hvordan handlingen skulle udfolde sig.

Karakterer og Kulisser

Efter storyboardet begyndte vi at skabe karaktererne, rekvisitterne og kulisserne ud af modellervoks og papir. Dette var den del af projektet, vi brugte det meste af tiden på. Jeg hentede også telefonholdere i medialab, så vores telefoner kunne stå stille under hele optagelsen og vi ikke endte ud med en helt vildt wonky film.

Optagelse

Da vi var tilfredse med modellerne, stillede vi dem op og gik i gang med optagelserne. Jeg tog billederne på min telefon, mens et af mine gruppemedlemmer bevægede karaktererne. Da optagelserne var færdige, tog et af gruppemedlemmerne videoen med hjem og redigerede den. Den næste dag hjalp vi til med at finde lydeffekter.

Her er vores færdige film.

Underviserne var så begejstrede for vores video, at vi vandt et trofæ for “Bedste Produktion”, hvilket var en fantastisk anerkendelse.

Refleksion

Jeg synes, at det var en virkelig god start på studiet og en god måde at lære de andre studerende at kende. Det var også værdifuldt at få en introduktion til, hvordan meget af projektarbejdet fremover foregår i grupper. Jeg synes, det skabte et godt fundament. Jeg lærte også meget om selve gruppearbejdet, og hvor vigtigt det er, at alle har en opgave løbende for at undgå, at processen bliver kedelig. Vi havde lige et stykke tid, da vi filmede filmen, at to fra gruppen ikke havde noget at lave, så de sad bare på deres telefoner.